Abonnér:

De 10 Bedste Action Film på Netflix

De 10 Bedste Action Film på Netflix

Når vi rigtig skal have en fed aften i sofaen, er der ikke noget, der slår en god actionfilm. Der er mange forskellige faktorer, der afgør, om en action-film er god eller ej. De bedste actionfilm har oftest lidt af det hele; humor, action, spænding, drama – you name it. Vi har forsøgt at sortere i de mange fede actionfilm, der hele tiden dukker op på Netflix, og har derudfra samlet en liste over de 10 bedste actionfilm på Netflix.

Hobitten: En Uventet Rejse (2012)

Hvem skulle have troet, at filmatiseringen af Tolkiens bog, Hobitten, ville blive så stor en succes. Bogen er allerede blevet til to film og den tredje forventes at komme i biograferne til december i år. I denne første del af filmserien følger vi Bilbo Baggins, der overtales til at tage med på en farefuld færd som indebærer både orker, trolde og meget, meget mere. Hvis man er fan af Ringenes Herre, er der bestemt god grund til at kaste sig over Hobitten-filmene.

Iron Man 3 (2013)

Marvel smider om sig med superheltefilm lige i tiden; skønt! Iron Man 3 er måske den bedste af de tre Iron Man film og er man til superheltefilm, er der ingen tid at spilde. Tony Stark, spillet af Robert Downey Jr., må for fjerde gang (Iron Man 1-2 + The Avengers) ‘suite up’ og bekæmpe de onde kræfter, der truer menneskeligheden. Iron Man står denne gang overfor en fjende, der har lært at omprogrammere det menneskelige DNA og ikke er bange for at bruge dette destruktivt.

Skyfall (2012)

I Skyfall, som er den tredje Bond-film med Daniel Craig i hovedrollen, følger vi igen den dameglade James Bond i en af de bedste actionfilm længe. James Bond må lægge personlige problemer på hylden og sætte alt ind på at stoppe den alvorlige trussel, der rammer MI6. Skyfall er actionmættet og spændende fra ende til anden og kan klart anbefales.

I Am Legend (2007)

I Am Legend er måske en af de bedste Sci Fi-thrillers, der nogensinde er lavet. I filmen følger vi Robert Neville, der spilles af Will Smith. Robert lever alene, muligvis som den sidste mand på jorden, der ikke er blevet ramt af den frygtlige virus, der har forvandlet alle til zombilignende væsner. Hver eneste dag går med at overleve og forsøge at skabe en kur, der kan redde menneskeheden, men der opstår store problemer på vejen.

Man of Steel (2013)

Næste actionfilm på listen er toplistens anden superheltefilm. I Man of Steel følger vi Kal-El i hans udvikling fra Kal-El fra Krypton til Clark Kent fra jorden, som endeligt bliver til Superman, hvis eneste formål er at beskytte sin nye hjemplanet fra den onde General Zod fra Krypton. Alt i alt er Man of Steel et superfedt remake af Superman-tegneserierne, og allerede nu kan vi forvente, at der er en 2’er på vej.

Taken 1-2 (2012)

Handlingen går lidt igen; Liams familien er blevet ’taken’, og det er hans job at få dem tilbage i god behold koste hvad det koste vil. Men på trods af de noget tætliggende plots, bliver man bestemt ikke snydt for dyb spænding fra ende til anden i begge film. Taken 1 og 2 er begge to sprængfyldt med god action og en stor skål popkorn værd.

Transformers: De Faldnes Hævn (2009)

I Transformers: De Faldnes Hævn (eng: Revenge of the Fallen) er Sam Witwicky flyttet hjemmefra for at gå på universitetet og leve et normalt liv efter mødet med Transformerne, men der går ikke længe, før han igen er en vigtig brik i kampen mellem The Autobots og The Decepticons. Sammen med Optimus Prime, Bumblebee og de andre må han igen forsøge at redde jorden fra de onde Decepticons.

The Raid

Da et S.W.A.T. team bliver fanget i et beboelseshus under en razzia, er de pludselig tvunget til at tage den dødbringende kamp op mod den narkobaron, der forsøgte at fælde. Det går meget hurtigt fra at være en simpel razzia til at blive en kamp om specialstyrkens overlevelse i den super spændende action-film, The Raid.

G.I. Joe: Retaliation (2013)

G.I. Joe: Retaliation er efterfølgeren til den populære G.I. Joe: The Rise of Cobra. I filmen narrer lejesoldaten Zartan sin antiterrorgruppe og bliver anklaget for forræderi, og G.I. Joe-gruppen har nu meget mere end bare deres ærkefjender fra Cobra at se til. Oplev når Bruce Willis og Dwayne Johnson teamer op i dette brag af en action-film.

Hansel & Gretel: Witch Hunters (2013)

I denne meget atypiske version af Hans og Grete, ser vi de to karaktere i en helt ny action-udgave. Filmen foregår 15 år efter, Hans og Grete narrede heksen som vi kender det fra det klassiske eventyr. I deres voksenliv som dusørjægere bruger de to tiden på at opspore og nedkæmpe andre hekse. En anderledes men superunderholdende action-film.

Det var altså vores bud på de 10 bedste action-film på Netflix lige nu. Se også gerne artiklen om De 10 Bedste Actionfilm på Viaplay – hvilke er bedst? Lad os endelig høre din mening om filmene i kommentarfeltet nedenfor.

Kunne du lide dette indlæg? Benyt følgende knapper:

Skriv en Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loading Facebook Comments ...