Abonnér:

Plejmo

film2home-lej-film-online-stream

Plejmo har siden 2001 udlejet og solgt film, musik og multimedie. Senere er servicen gået online, og det har resulteret i, at Plejmo i dag kan tilbyde flere tusinde film i Sverige, Norge, Finland og Danmark og hermed er Nordens førende tjeneste til udledning af film på nettet. Modsat mange andre store brands på markedet, har Plejmo satset på udlejning og salg af film frem for ubegrænset adgang for et større månedligt beløb, hvilket gør dem til et attraktivt alternativ for nogen.

Indholdsfortegnelse

Udvalg

Udvalget på Plejmo er så stort, som det er, på grund af deres tætte samarbejde med svenske og udenlandske filmselskaber og rettighedsindehavere. Det store filmudvalg tilbyder både de bedste nye og gamle film. Plejmo giver adgang til mere end 2200 danske og udenlandske film, hvoraf de internationale naturligvis kan streames med danske undertekster i topkvalitet. Filmbiblioteket udvides i øvrigt hele tiden for at sikre størst mulig kundetilfredshed.

Alle slags film

Idet Plejmo hovedsageligt fokuserer på udlejning af film, og har valgt at se bort fra serier modsat mange af konkurrenterne, er det næsten en selvfølge, at de er stærke netop på filmområdet. Filmene er opdelt efter pris og florerer i alle prisklasser fra 49 kroner pr. film helt ned til 3 kroner. Læs mere under Pris.

Det er let at forestille sig, at de bedste film på Plejmo alle sammen ligger i den høje ende af prisskalaen. Men dette er langt fra det generelle tilfælde: Prisen er nemlig hverken bestemt ud fra filmens popularitet eller anmeldelser, men ud fra hvor dyre rettighederne til netop denne film har været for Plejmo. Man vil derfor opleve, at mange af premierefilmene ligger i den dyre ende, men derudover er der rig mulighed for at finde nogle af de bedste film til forsvindende lave priser.

På Plejmo finder du som sagt noget for enhver smag. Vi har nedenfor forsøgt at skabe et repræsentativt udpluk af hvilke film, der kan findes på streamingtjenesten fra de forskellige prisklasser og genrer.

  • X-Men: Days of Future Past
  • Walk of shame
  • The Dark Knight Rises og forgængerne
  • The Godfather: Part 1-3
  • Non-Stop
  • Captain America: The Winther Soldier og 1’eren
  • Noa
  • Remember Me
  • Mission Impossible: Ghost Protocol og de tre andre
  • Divergent
  • The Love Punch
  • Indiana Jones and the Raiders of the Lost Ark og alle efterfølgerne
  • De urørlige
  • Ringenes Herre trilogien

… Og listen fortsætter.

Børne- og familiefilm

Med en bruger hos Plejmo kan du også være sikker på, at der altid er noget for børnene i huset. Om underholdningen kun er rettet mod de yngste eller hele familien er op til dig, der er nemlig et væld af både børne- og familiefilm tilgængelige på streamingtjenesten. Se for eksempel Turbo, Grusomme mig 1-2, Detektiverne og stort set alle de populære Disney tegne- og spillefilm samt mange, mange flere.

Simpelt layout med fede søgefunktioner

På Plejmo hjemmeside mødes man af et lille udpluk af de nyeste film på tjenesten. Herfra guides man elegant videre til en af prisklasserne, så man fra starten kan vælge, hvilket prisniveau man er på udkig efter. Herudover har du muligheden for at inddele filmene på udlejningstjenesten efter temaer: Eventyr, Dansk, Baseret på en sand historie, Børn og mange flere.

For at gøre udforskningen af Plejmo endnu lettere, har streamingtjenesten valgt at introducere MovieMatch, der er en funktion med ét enkelt formål, nemlig at gøre tjenesten endnu mere brugervenlig og personlig. Med MovieMatch bliver du bedt om at bedømme 25 udvalgte film, hvilket fremover vil gøre tjenesten i stand til at anbefale film, der ligger skræmmende tæt på dine interesser. En nem og hurtig måde at komme i gang med tjenesten på.

Billederne nedenfor illustrerer brugergrænsefladen på Plejmo.

Pris

På Plejmo betaler man kun for det, man ser, hvilket i manges øjne er mere eller mindre unikt på det hele tiden voksende streamingmarked. Priserne varierer mellem 3 og 49 kroner pr. film, og der betales hver gang, man lejer en film. Inddelingen af priser samt den procentvise fordeling af filmene kan ses i listen nedenfor.

  • 3 kr. (17 %)
  • 9 kr. (27 %)
  • 19 kr. (45 %)
  • 29 kr. (9 %)
  • 39 kr. (1,5 %)
  • 49 kr. (0,5 %)

Bemærk dog, at procenttallene er vejledende, og skifter naturligvis hele tiden, som nye film kommer til. Grunden til, at de dyreste film kun udgør en lille procentdel af det totale sortiment, er ikke, at der er få nye film, men derimod skyldes det, at filmene ikke ligger på tjenesten ret længe, før prisen begynder at falde til glæde for forbrugerne.

Plejmo kan anvendes fuldstændig bindingsfrit.

I gang med Plejmo

Det er legende let at komme i gang med Plejmo. For at leje en film trykker du blot på den og guides derefter igennem betalingen. Du er dog nødt til at oprette dig som bruger, før du kan bruge streamingtjenesten. Det er både gratis og uforpligtende at være medlem hos Plejmo, og som medlem får du i øvrigt besked, hvis gode tilbud skulle dukke op. Når du lejer film, køber du ubegrænset adgang til den givne film i de næste 48 timer, og du er i stand til at se filmen fra det sekund, betalingen er gennemført.

Første gang du lejer en film, huskes dine betalingsoplysninger, så du sparer besværet fremover. Denne service kan naturligvis slås fra under din kontoprofil. Det er også muligt at fylde penge på din Plejmo konto, så du ikke engang behøver at have kortet op af lommen, når du skal se film.

Internethastighed

Afhængigt af din internethastighed, varierer kvaliteten af det materiale du streamer med Plejmo. Plejmo kan bruges helt ned til en downloadhastighed på 0,5 Mbps. Vi anbefaler dog, at man overvejer en højere internethastighed for et maksimalt udbytte. Nedenstående liste giver en idé om sammenhængen mellem internethastighed og streamingkvalitet.

  • 1 Mbps lader dig se Plejmo på din PC
  • 2 Mbps giver mulighed for at streame Plejmo på dit TV.
  • 4 Mbps gør det muligt at streame i High Definition (HD)
  • 5 Mbps giver den bedste lyd- og billedoplevelse.

Har du ikke en internethastighed, der matcher kvaliteten af den film, du forsøger at se, finder Plejmo selv ud af at justere kvaliteten, så du undgår afbrydelser pga. loadingproblemer.

Enheder der understøtter Plejmo

Understøttelsen hos Plejmo er ikke helt så god som hos andre streamingtjenester som eksempelvis Netflix, men den dækker alligevel langt de flestes behov. Du kan nemlig få Plejmo til både din PC og Mac samt din iPad, iPhone eller Android. Plejmo App’en finder du i App Store eller Google Play. Der er endda mulighed for at se Plejmo på dit Samsung SmartTV, så noget tyder på, at det inden længe vil være muligt at bruge tjenesten på flere SmartTV.

Nedenfinder findes en oversigt med de enheder, som Plejmo understøtter. Klik på en enhed for at læse den tilhørende guide.

  • Windows
  • Mac OS X
  • Android smartphones og tablets
  • iPad og iPhone
  • Samsung Smart TV

Opsummering

Plejmo er til dig, der selv vil bestemme, hvad du betaler for. Med Plejmo risikerer du ikke, at der går en måned, hvor du ikke benytter dit abonnement, men stadig modtager en regning. I sandhed er tjenesten et godt alternativ til de mange streamingtjenester, der opererer med faste månedlige beløb. Og med et udvalg, kun få kan konkurrere med, samt størstedelen af priserne liggende omkring 19 kr. eller derunder må man sige, at der er belæg for en hyggelig aften til få penge.

Kunne du lide dette indlæg? Benyt følgende knapper:

  1. Ole Fon Lindberg siger:

    Kan ikke logge ind

  2. Ole Fon Lindberg siger:

    Jeg har lejet før men kan ikke logge ind, nok windows 10

  3. Jeg kan ikke få mit Samsung tv til at vise film eller skifte fra standard til hd hvorfor vil den ikke vise filmen

Skriv en Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loading Facebook Comments ...