Abonnér:

HBO Nordic

hbo-nordic-film-serier-online

HBO (Home Box Office) er en amerikansk betalingskanal med over 30 millioner abonnenter, hvilket gør den til USA’s mest populære betalingskanal. I vinteren 2012 blev den online streamingtjeneste, HBO Nordic, lanceret i de nordiske lande, Danmark, Sverige, Norge og Finland. HBO Nordic tilbyder streaming af film og serier og er siden lanceringen gået hen at blevet en af Nordens fortrukne services til online streaming af især serier. Udover at være en streaming service, står HBO bag en række af USA’s mest populære serier, og man har som HBO Nordic kunde derfor førsteret hertil.

Indholdsfortegnelse

Udvalg

Det er ikke uden grund at HBO Nordic kalder sig selv The Home of Series. Rigtig mange af de allermest populære amerikanske serier er som sagt produceret af HBO og er derfor en del af HBO Nordic. Udover den flotte tilgængelighed på de nyeste serier er ventetiden også noget, HBO Nordic kan være stolte over. Som forbruger kan du nemlig være sikker på, at de nyeste afsnit af dine yndlingsserier ligger på HBO Nordic senest 24 timer efter de er blevet vist på amerikansk TV.

Serier

Hvis det ikke allerede er gået op for dig, ligger fokus hos HBO Nordic på seriefronten. Oplev et væld af fede serier i alle genrer, som både indeholder nogle af de mest populære serier til dato og samtidig imponerer med den ene nye nicheserie efter den anden. Du kan ofte forvente både store såvel som små nye serier, der oftest ender som endnu en succes.

Her ses en liste med et beskedent udvalg af HBO Nordics mange gode og medrivende serier.

  • True Detective
  • The Honourable Woman
  • Game of Thrones
  • True Blood
  • Penny Dreadful
  • Power
  • Ray Donovan
  • Gomorrah
  • The Wire
  • Oz
  • Dexter
  • Masters of Sex
  • The Leftovers
  • Boardwalk Empire
  • Sex and the City

Foruden egenproduktioner byder HBO Nordic på eksklusive premierer på de nyeste serier fra andre selskaber som Borgia, Continuum, Magic City og Hit & Miss.

En beskeden håndfuld danske serier er også at finde på HBO Nordic.

Film

HBO Nordics forsøg på at komme foran hvad angår serier har sat sine spor på filmudvalget. Her halter de bagefter med knap 500 tilgængelige film (Juli 2014) sammenlignet med de flere tusind film, der tilbydes hos for eksempel Netflix eller Viaplay. Man må dog erkende, at HBO Nordic gør noget ved sagen. I april 2013 bestod filmudvalget på HBO Nordic af kun cirka 130 film. Udvalget er altså næsten firedoblet i løbet af lidt over et år og mon ikke opfyldningen af filmhylderne vil fortsætte i fremtiden.

Voksenfilm og -serier

Det er ikke nogen hemmelighed, at HBO Nordic, i modsætning til mange andre streaming services, har satset mere på det modne publikum. Og selv om der både findes komedier og en håndfuld familiefilm i blandt filmene, må underholdningsværdien for de yngste siges at være stærkt begrænset sammenlignet med andre streamingtjenester på markedet. Børnefamilier kan dog overveje alternativer som Viaplay og Netflix, hvor der findes meget mere børnevenligt materiale.

Moderne og lækkert design

Det første der springer i øjnene på én, når man åbner HBO Nordic er det lækre, mørke design. De store billeder får den enkelte serie til at virke mere indbydende og spændende, men samtidig begrænser det overblikket en smule. Desuden mangler der lidt en direkte søgefunktion. Det nærmeste vi kommer er nemlig en A til Z-liste, som bruges til at navigere frem til den ønskede film eller serie. Alt i alt må det siges, at der nok er tænkt mere over design end funktionalitet hvad angår brugerfladen hos HBO Nordic.

Her ses en række billeder af HBO Nordic i brug.

Pris

For en månedlig pris på blot 79 kr. kan du få ubegrænset adgang til alt indhold på HBO Nordic. Er du tilmed i stand til at nedgradere eller ligefrem udskifte dit kabel- eller parabol-TV med tilbuddet fra HBO Nordic, kan der rent faktisk spares penge på abonnementet. Det skal dog nævnes, at Danmark er et af de lande i verden, hvor vi betaler mest for online streaming som HBO Nordic.

Der er ingen bindingsperiode på HBO Nordic.

I gang med HBO Nordic

Det tager kun få minutter af blive medlem hos HBO Nordic og være en del af serieparadiset. Når du opretter dig, bedes du om både kontakt- og kontooplysninger, da man betaler forud for kommende måned ved indgangen af måneden. Du har mulighed for at prøve HBO Nordic i en måned kvit og frit, og hvis ikke du er tilfreds med tjenesten, kan du altid afmelde dig, inden der trækkes penge fra din konto.

Internethastighed

Afhængigt af din internethastighed, varierer kvaliteten af det materiale du streamer med HBO Nordic. HBO Nordic kan bruges helt ned til en downloadhastighed på 0,5 Mbps. Vi anbefaler dog, at man overvejer en højere internethastighed for et maksimalt udbytte. Nedenstående liste giver en idé om sammenhængen mellem internethastighed og streamingkvalitet.

  • 1 Mbps lader dig se HBO Nordic på din PC
  • 2 Mbps giver mulighed for at streame HBO Nordic på dit TV.
  • 4 Mbps gør det muligt at streame i High Definition (HD)
  • 5 Mbps giver den bedste lyd- og billedoplevelse.

Har du ikke en internethastighed, der matcher kvaliteten af den film, du forsøger at se, finder HBO Nordic selv ud af at justere kvaliteten, så du undgår afbrydelser pga. loadingproblemer.

Enheder der understøtter HBO Nordic

Den brede enhedsunderstøttelse er en anden ting, som HBO Nordic er en smule bagud med. Ønsker du at afspille HBO Nordics film og serier fra en PC eller Mac, får du ingen problemer. Ligeledes er der glimrende understøttelse fra de forskellige tablets og smartphones med HBO Nordics App, såfremt disse enheder er tilstrækkeligt nye. Som regel fungerer app’en, hvis enhedens styresystem er iOS 4.2/Android 2.3 eller nyere. Med nogle Smart-TV har man i øvrigt også mulighed for at downloade HBO Nordics App.

Nedenfinder findes en oversigt med de enheder, som Viaplay understøtter. Klik på en enhed for at læse den tilhørende guide.

  • Windows
  • Mac OS X
  • Android smartphones og tablets
  • iPad, iPhone, iPod Touch
  • Smart TV fra Samsung

Opsummering

HBO Nordic er ideelt til dig, der elsker serier. De bedste amerikanske serier venter bare på at blive set, og med HBO Nordic behøver du aldrig vente på dem. Du kan se frem til legendarisk underholdning i spandevis for unge såvel som voksne. Selvom man ikke skal vælge HBO Nordic på grund af deres filmudvalg, er dette bestemt et udmærket alternativ til de mange serier fra tid til anden.

Gå til HBO Nordic

Kunne du lide dette indlæg? Benyt følgende knapper:

  1. Jesper siger:

    Hej

    Jeg bor i Tyskland og er hjemme i Danmark jævnligt. Kan jeg købe et abonnoment, der kan bruges i begge lande og hvordan?

    Jesper

    • Morten siger:

      Hej Jesper,

      Det er ikke muligt at benytte HBO Nordic udenfor norden. Du kan bruge en dansk VPN eller Proxy Server, men dette fraråder vi, da det ikke stemmer overens med HBOs retningslinjer. Den bedste løsning vil være at have både et tysk og et dansk abbonement.

      Håber du kunne bruge svaret.

      Mvh Morten

  2. Erik Mølgaard siger:

    Hej
    I kalder Jer HBO NORDIC, men jeg har meget svært ved at finde nogle nordisk produceret film i Jeres katalog.

    Her burde vel ligger et bibliotek af nordiske film?

  3. Birthe Nissen siger:

    Hvor mange film må jeg streame pr mdr da den bliver ved med at skrive at jeg har opnået det jeg måtte og det er da aldrig sket før og slet ikke i starten af en mdr

  4. Erik Vedel siger:

    Kører der i øjeblikket et tilbud om et år for kr. 9,- eller er det??

  5. Christian siger:

    Hej jeg har en fin hurtig internet men begrænsning på mængden.
    Kan jeg vælge hvilken opløsning jeg ønsker at se film i ?

  6. Trine Bjerg siger:

    Hvordan opsiger man sit abonnement?

Skriv en Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Loading Facebook Comments ...